Python programmør Job at Forsvarets Efterretningstjeneste
Er du en skarp programmør i Phyton og vil du være med til at passe på Danmark, så er du måske vores nye kollega?
Vi søger en dygtig programmør, der kan udvikle og optimere programmer til databehandling.
Du kan have erfaring eller være nyuddannet det vigtigste er, at du har den rette indstilling og meget gerne erfaring med Phyton3 og Linux.
Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Du bliver en del af et lille team i en stor organisation med mange snitflader. Vi har en uformel og flad organisation, hvor det ikke er din anciennitet, men dit engagement og potentialet af dine ideer der afgør, om de bliver til virkelighed. Da vi skal følge med i den konstante udvikling der er i Danmark og verden omkring os, vil der være rig mulighed for at udvikle dine kompetencer.
Du kommer til at arbejde med efterretningsdata i en central afdeling med faglige kollegaer og alsidige sparringspartnere.
Du bliver udvikler på databehandlingssystemer fordelt på flere platforme.
Du skal vedligeholde eksisterende systemer, udvikle ny funktionalitet samt at være med til at udvikle helt nye systemer.
Du og din baggrund er vigtig
Vi vil foretrække, at du har flere års erfaring med Python kodning i et Linux miljø – gerne med vedligehold og udvikling på et produktionssystem til databehandling. Er du nyuddannet og klar på at bruge dine kompetencer samt er klar på at lære nyt, er du også meget velkommen til at søge.
Du trives i et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på teamwork, men du skal også værdsætte at arbejde selvstændigt. Du skal være løsningsorienteret og kunne sætte dig ind i komplekse eksisterende koder.
Det er et plus, hvis du har kendskab til følgende teknologier:
- Git
- SQL, Hive
- Zeppelin, CDSW
- Kafka
- C++
- HDFS/Hadoop
Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.
Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.
Vores kontor befinder sig i fredelige omgivelser på sydspidsen af Amager, med rig mulighed for at parkere sin cykel eller bil, samt adgang til et nyistandsat træningscenter.
Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.
Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 17.01.2023.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 4 og stiler mod en ansættelse fra 1. april 2023. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på fe-8086@fe-ddis.dk fra d 3. januar, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.
Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Please Note :
bankofmontserrat.ms is the go-to platform for job seekers looking for the best job postings from around the web. With a focus on quality, the platform guarantees that all job postings are from reliable sources and are up-to-date. It also offers a variety of tools to help users find the perfect job for them, such as searching by location and filtering by industry. Furthermore, bankofmontserrat.ms provides helpful resources like resume tips and career advice to give job seekers an edge in their search. With its commitment to quality and user-friendliness, Site.com is the ideal place to find your next job.